onsdag den 26. august 2009

Nyt medlem af husholdningen

Min lille nye baby. En Packard Bell TJ62. Som man kan se på billedet er den hvid, men hvad man ikke kan ser er at den er brun på låget. Det er lidt fint.
Min gamle computer døde inden jeg tog til Aalborg. Typisk at sådan noget sker når min indkomst lige er faldet med knap 3000 om måneden. Men med hjælp fra familien har jeg fået mulighed for at købe en ny computer. Og jeg må indrømme at jeg syntes den er ret lækker. Jeg købte den to to dage siden.
I går sad jeg og legede lidt med den og syntes så at min blog skulle opdateres. Ak og ve en masse rod. Fik overført en skabelon som fjernede alle mine applikationer og det hele så helt forfærdeligt ud og det meste virkede ikke længere. Jeg brugte hele aftenen på at få siden til at se nogenlunde ud igen. Typisk mig når jeg bare lige skal skille uret af, for at se hvordan det ser ud inden i - så kan jeg ikke samle det igen.
Jeg burde bruge de næste 3 dage på at rydde op herhjemme (det ville mindst tage så lang tid før man kan se gulvet igen). Meeen jeg har lige installeret den nye Sims og kan ikke vente med at spille det. Skal jo lige tjekke om det kører bedre end på den gamle computer. Så rodet må vente - det stikker jo heller ikke lige af... desværre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar