Affødt af det faktum at min kat meget godt kan lide at spise ledninger - især tynde ledninger - såsom min mobil-lader-ledning - så har jeg i dag lavet en "charger box". Dvs en boks med "indbygget" fordelerboks, så min lader kan ligge i den og kun tippen vil stikke ud. Ja den ser lidt DIY-agtig ud, men den kan godt gå an her hjemme indtil videre.

Jeg har endelig fået lavet min pensum-liste (dem skal vi selv lave) og min synopsis til min mundtlige eksamen om Gustave Caillebotte. Den er godkendt og skal afleveres på tirsdag. Jeg blev forsinket med det hele og jeg har ikke længere mulighed for at lave den anden eksamen om surrealisme. Den skulle have været afleveret den 6. juni. Det betød jeg havde under en uge til at lave en helt opgave - det holder ikke - i hvert fald ikke for mig. Den ville blive så dårlig at jeg ikke ville kunne stå inde for den. Det bliver et problem mht revalidering og alt muligt andet, men jeg btror jeg var gået ned med flaget hvis jeg skulle forsøge. Nå men det betyder også at der er lidt mere ro på det indtil den 22. juni hvor jeg skal op og derfor kunne jeg godt tillade mig at finde limpistolen frem idag.
