søndag den 18. juli 2010

Det mest geniale gratis program... Polaroid Image Maker

Som den opmærksomme seer måske har opdaget har jeg udskiftet flere af mine billeder med nye... Nye "gamle" polaroid billeder. For længe siden så jeg noget, om at man online kunne lave sine billeder til polaroid billeder, men glemte alt om det igen. Indtil i dag, hvor jeg googlede det. Men det er mere genialt end blot at lave dem om online. Man kan downloade et lille gratis program, som i bund og grund bare er et lille polaroid kamera der ligger på "skrivebordet", hvor man bare 'trækker' sit billede over på, og så konverterer det billedet til et gammelt udseende polaroid billede. Selve billedet bliver fremkaldt på samme måde som i den originale version. Det starter ud med at være "blankt", men bliver langsomt fremkaldt.


Billederne er oven i købet lige utilregnelige. Det vil sige at de ikke bliver ens hver gang. Se bare dette billede fra min brors bryllup:
Og for sammenlignelsens skyld er her det originale:

Programmet beskærer selv billedet så det bliver rette format.

JEG ÆÆÆÆLSKER DET!!!










Nu vi lige er ved brylluppet... Se lige hvor fin min lille nevø Vitus er!
Med slips og seler... Han ligner lidt "ham, den lidt irriterende mand fra kontoret der altid bliver lidt for fuld til julefrokosten". Han er bare 100% mere charmerende.

Er det forøvrigt ikke et sødt billede af min søster? Der er ikke så længe før lille Hr. Blop kigger frem. Håber at fødslen går som de gerne vil. Hun vil gerne føde hjemme i vand, men Hr. Blop vil vist ikke rigtigt vende sig, så måske kan det ikke lade sig gøre. Vi krydser fingre...

onsdag den 14. juli 2010

bryllup, ferie, bagage og alt det andet... Uh ikke at forglemme - BOH koncerten...

Torsdag den 17. juni skulle jeg endelig til den længe ventede Band Of Horses koncert i Falkonerhallen. Jeg glædede mig som en "duser" ved tanken om arbejde. Jeg skulle følges med Julie, Iben, Christian og hans kortklub. Vi kom af sted i nogenlunde tid, skulle lige købe øl. Men gru, Iben Julie og jeg kom i helvedes køen, hvor der bare ikke skete en skid. Pludselig kan jeg høre at bandet er gået i gang, og panikken breder sig. Iben gik ret hurtigt. På grund af en panisk choktilstand, reagerede jeg ikke først. Og så var det næsten for sent, for Julie ville bare have øl og hvis jeg alligevel gik, ville vi alle tre være spredt for alle vinde. Vi fik vores øl, fandt Iben og fik mast og op foran, så vi gik "kun" glip af en sang. Og resten af koncerten svævede jeg igennem. Lyden var ikke perfekt, men det var musikken, så alt i alt en succes.

Da jeg kom hjem efter et lille bodegabesøg, fandt jeg min stue i en kaos tilstand. Min ny-strøgne hvide dug hang skævt, mit rødvinsglas med en sjat var væltet og der lå rødvin på dugen og i en flot violet plamage på mit trægulv. Frida havde yderligere kastet op på dugen og gulvet og konklusionen måtte være at katten havde danset lidt for meget på bordet efter vi var taget af sted til koncert. Jeg var bare såååå stolt af min lille tiger. Heldigvis for Frida fandt jeg ud af at glycerin kunne redde både dug og gulv, så hun blev ikke smidt ud hjemmefra i denne omgang.

Behøver jeg at nævne hvor smadret jeg var fredag?

Nej, vi springer bare direkte til bryllup lørdag. Christian og Iben skulle endelig giftes. Familien fra Jylland kom fredag og tiden frem til lørdag middag gik mere eller mindre med at forberede brylluppet. Der skulle laves bryllupskage, sættes hår osv osv.

De blev gift på Københavns Rådhus og holdt en lille reception i rådhushaven. Det var meget fint (bortset fra at søster, svoger og jeg fik så travlt lørdag at vi missede selve vielsen. Ikke super fedt og coolt). Efter vielsen og reception spiste vi en sen frokost på Den Røde Cottage i dyrehaven. Det var meget fint og super lækkert.
Tillykke til dem :o)

Tirsdag havde min søster fødselsdag og selvfølgelig skulle det fejres. Og man kan næsten også sige selvfølgelig skulle det fejres med kanalrundfart og Hard Rock Cafe (med et enormt mad-orgie). Det er i hvert fald en selvfølge hvis man kender min søster, da Nathalie bare elsker at være på kanalrundfart, så jeg tror 9 ud af 10 kanal-ture jeg har været på, har været med min søster. Men det er også en god måde at nyde København på. Det var en fin, men hård dag. Sommeren er jo endelig kommet til Danmark og vejret var perfekt til kanalrundfart.

Onsdag kørte Frida og jeg med Nathalie og Michael til Aalborg. Jeg har ikke været der siden august sidste år, så det måtte være på tide. Jeg havde en rigtig hyggelig uge hos Nathalie og Michael. Frida havde vist også en god uge hos "bedsteforældrene". Hun var ude i snoren på terrassen næsten hele tiden - bortset fra når "kyllingen" blev bange og fik så travlt med at komme ind at hun næsten formåede at gå gennem glasdøren.

Turen hjem torsdag, var lidt hård, da Fridas beroligende piller ikke var så effektive. Men det værste var dog at min kuffert var væk da jeg skulle hente den ved bussen i Valby! Panik panik. Fandt dog hurtigt ud af at der var nogen der havde 'efterladt' en anden rød kuffert - så det var sikkert en fejl. Men panik alligevel  da jeg jo ikke vidste hvornår eller om jeg ville høre noget. Det var en fejl, men dem der havde taget den var ikke så nemme at håndtere, så fik først kufferten om lørdagen. Men jeg fik den i det mindste tilbage.
Men alligevel er alt næsten gået galt siden, men det orker jeg ikke skrive om nu.