Jeg troede aldrig det skulle ske, men endelig er min eksamen overstået og jeg har sommerferie. For første gang meget længe kan jeg sove længe og hænge ud ved computeren med god samvittighed.
Det var en stor nerve-kamp. Jeg har aldrig før været så nervøs. Egentlig skulle jeg have været oppe i mandags, men der var blevet lavet om på mit eksamenstidspunkt uden at jeg havde opdaget det/fået det at vide. Jeg troede jeg skulle op kl 14-15, men skulle have været oppe kl 10-11. Og det opdager jeg 14.05. Jeg brød helt sammen - det var ikke sådan jeg troede jeg skulle få afløb for min nervøsitet. Nå men de var heldigvis meget søde og jeg fik en ny tid torsdag 15-16. Men nu var jeg bare endnu mere nervøs. Og det startede så skidt at jeg kunne se på censor at hun næsten gemte sig og kiggede lidt for demonstrativt ned i bordet. Bagefter brugte hun selv udtrykket at hun havde krummet tæer fordi det gik så skidt og fordi hun ikke troede der ville komme noget godt ud af det. Men så fik jeg åbenbart talt mig varm og har åbenbart fået reddet situationen godt nok til at jeg fik et 10-tal. Ja jeg fik 10!!!
Jeg fatter ikke at det kunne lade sig gøre at redde situationen så godt på så kort tid. Jeg er stadig lidt rystet - men heldigvis på den gode måde denne gang. Helt 100 % ærligt - så føles dette 10-tal 100 gange større end det 12-tal jeg fik i sidste semester. Men for at prale lidt - eller rettere overbevise mig selv om rigtigheden - så har jeg efter 5 eksamener på overbygningen et gennemsnit på 10,2 (nyt karaktersystem). Det ville jeg aldrig have troet muligt. Under hele min bachelor fik jeg aldrig andet end 8 (gammel karaktersystem).
Nå men nok om pral nu - i virkeligheden er jeg mest glad for at jeg overhovedet har fået taget den eksamen.
fredag den 26. juni 2009
lørdag den 13. juni 2009
Besøg af Vitus

Vitus - min anden ynglingsnevø kiggede forbi forleden dag. Det var hans første besøg. Frida var vanvittig nysgerrig - Vitus skulle virkelig snuses an. Iben og jeg var lidt nervøse for at hun skulle kradse ham og et par gange rørte hun også ved ham med poten, men der var ingen klør fremme så hun var meget forsigtig. Én gang skubbede jeg lige så stille poten væk fra Vitus og hun nappede mig - så hun var tydeligt ikke tilfreds med min manglende tiltro til hende. Det meste af tiden snusede hun bare - han skulle jo lige markeres som hendes. Som I kan se, generede det ikke lille-prinsen - han gabte bare og lå der. Han er nu en lille nuser.
Jeg arbejder videre med mit tæppe. Det går langsomt da jeg flere gange har måttet trevle op igen. Det viser sig at man ikke kan bruge de normale udtagninger for at hækle rundt, når man laver hækler så stort og med stof. Det bugter og bølger langs kanten, hvis der er for mange udtagninger og det er jo ikke godt. Så om igen.Frida er glad for tæppet. Jeg vidste ikke at det var et legetæppe, men det er altså godt at gemme sig under eller lege med. Det bliver slæbt rundt i hele stuen.
Ellers prøver jeg at læse Merleau-Ponty for tiden. Det går ikke så godt. Han er simpelthen så svær at fange. Tror heldigvis ikke kun at det er mig der har de problemer. Jeg skal til eksamen den 22. juni, så der er ikke så længe til. Jeg må oppe mig.
fredag den 5. juni 2009
stort eller småt er lige godt
Min kære kat Frida kan bare ikke lade et godt garnnøgle være uanset størrelsen. Jeg er ved at prøve at hækle et "rag rug" (det må vel egentlig betyde 'klude-tæppe'). Havde håbet jeg kunne gøre det lidt fint og specielt, men det er altså sværere end jeg troede at hækle med stof.Jeg ville egentlig ikke at det skulle se så chabby chic-agtigt ud, men det har tilsyneladende sit eget liv.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at hækle i gigantstørrelse, men vidste ikke helt hvad og hvordan.
.
Men så, så jeg nedenstående billede og syntes bare det er så fint. Da min gang er meget kantet tænkte jeg at det kunne være fint at lave runde 'blokke' danne et asymetrisk mønster. Men nu ved jeg ikke længere hvad jeg gør...
Abonner på:
Opslag (Atom)




