onsdag den 4. august 2010
Endelig et lille hurra i livet
Så lykkedes det endeligt - jeg har fået en praktikplads på Ordrupgaard Museum. Der har været en del problemer med det, så er super glad for at det endelig faldt på plads. Efter at have gået ledig i over 1 år, har jeg fået en 3 måneders praktikplads derude. 3 måneder er jo ikke så lang tid, men hvis alt går godt (dvs hvis jeg kan holde til det, og hvis de syntes jeg er værd at beholde) så er der mulighed for at få det forlænget med minimum et år mere. Og det er jo et rigtigt interessant perspektiv. Men som sagt er det i første omgang 3 md. Jeg skal især arbejde sammen med museumsinspektøren om den næste udstilling som er med franske impressionister og japanske træsnit. Det lyder rigtigt spændende. Jeg glæder mig bare mest til at få noget at rive i og til at prøve at arbejde med mit fag. Så tillykke til mig :oD
Nå men ellers er jeg blevet grebet af en gal "indkøbsnet-hækler"!!! Ja dem møder man ikke mange af, men de er åbenbart derude. I et forsøg på at blive lidt "grønnere", er jeg begyndt at hækle indkøbsnet. Jeg har fundet et godt mønster - Super-self-pouching-string-bag, som jeg har tweeket lidt.
Mønstret er tilpas interessant at lave, og jeg er glad for det færdige resultat. Jeg har faktisk ikke købt en eneste plastikpose den sidste måneds tid. Jeg har hele tiden et eller to i tasken, så jeg er klar, parat, start.
Noget af det som jeg synes er totalt smart med dette mønster er at man kan folde det sammen inden i bunden - det går det det noget lettere at have dem med i tasken. Har lavet 4 indtil videre, men kunne godt tænke mig at det blev sådan en lille ting jeg kunne bruge til små gaver.
Jeg sidder forøvrigt og skriver inde i stuen i totalt stilhed... min super-nevø Rasmus sover nemlig hos mig i dag og da jeg ikke har nogle døre i min lejlighed bliver jeg nødt til at være lidt stille. Men det er bare så dejligt at have ham på besøg. Jeg ser ham alt alt for lidt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
