lørdag den 4. juli 2009

Hun kan også være sød

Jeg syntes bare at hun ser så sød ud her. Når vi går i seng ligger hun som regel altid på den radiator-hylde jeg har lavet til hende. Det er så hyggeligt.

Min lille jæger

Min kat er den sejeste lille jæger (da jeg ikke har mus eller fugle, er det mest fluer det går ud over). Men denne gang mødte hun sin overmand i en lille sommerfugl. Sommerfuglen havde forvildet sig ind af mit vindue og straks var Frida på pletten. Hun fangede den da også godt nok - tre gange, men hver gang "spillede" sommerfuglen død og hun slap den og vupti fløj den væk igen. Efter tredie gang syntes jeg at sommerfuglen fortjente at slippe løs, så jeg lukkede den ud af vinduet. Det var nok også godt nok da det satte en stopper for min fjollede opførsel... Frida jagtede sommerfuglen i hele stuen og jeg rendte bagefter mens jeg råbte "Du må ikke spise sommerfuglen - du må ikke spise den - nej nej nej!!!!" En ting er at spise fluer og edderkopper (hvilket jeg er meget taknemmelig for), en anden ting er åbenbart at spise en sommerfugl. Jeg må dog indrømme at Frida så lidt sej ud da hun stak afsted med en sommerfugl hængende ud af munden.